Wednesday, July 19, 2006

 

Bjørnen sover ikke

Efter en uge på arbejde, hvor jeg for tiden sidder inde i et lab uden vinduer, og det derfor ligeså godt kunne være nat som dag uden at man ville opdage forskellen, er det godt at komme ud i det fri og få lidt frisk vind i håret og mudder på støvlerne. Derfor tog Bob og jeg endnu engang afsted på en hike i bjergene ved grænsen mellem Georgia og North Carolina tæt på den lille by Clayton.

Da vi havde vandret en times tid af trail'en kom vi til en lille bæk eller creek med tæt bevoksning på begge sider. Så vi valgte at følge creek'en et stykke op og samtidig få nedkølet fødderne. Pludselig hørte vi noget rumstere foran an os og vi fik så øje på en lille kær bjørn ikke mere end 10-15 meter foran os på den ene side af creek'en. Jeg var ved at fiske kamera frem samidig med, at jeg nysgerrigt prøvede at komme lidt tættere på, da vi med et hørte en dyb dyb rumlen lidt som en mobil telefon, der er sat på brum bare en hel del kraftigere. Den lyd kom bestemt ikke kom fra den lille bjørn, men formentlig fra den lille bjørns mor, som var et eller andet sted i nærheden tæt på uden, at vi dog kunne se den!

Så vi fik selvfølgelig vendt om rimelig hurtigt uden dog at virke alt for paniske, selvom koldsveden havde bredt sig. Hvis man kommer imellem sådan en bjørne mor og dens afkom, kan man komme temmelig galt afsted, da den vil beskytte den lille bjørn for enhver pris! Ellers er bjørnene stortset ufarlige og stikker af, hvis man møder dem - har jeg fået at vide... Så selvom der ikke skete noget farligt, var det først da vi kom tilbage til bilen vi sådan rigtig kunne begynde at joke om det. :)

Her ligger Bob og skutter sig, da et tordenvejr er på vej henover over os. De varer heldigvis ikke særlig lang tid, men giver en masse vand, og man skal helst holde metal og andet lyntiltrækkende elementer lavt, når man kravler rundt i bjergene under et tordenvejr. Derunder er et billede af "The Secret Waterfall", som er et 90 ft højt vandfald ned af en bjergside (måske lidt svært at fornemme på billedet), og som er rigtig godt gemt inde i krattet.






Den 4. juli er det jo som bekendt Independence dag herovre, som fejres med at fyre krudt af, grille og drikke øl. Desværre for alle børnene, der i spænding havde set frem til dagen, hvor de kunne få lov til at lege med ild og fyrvækeri, så regnede det tungt fra ca. kl. 20 og resten af aftenen. Så i vores lille internationale spiseklub (med følgende lande repræsenterede: USA, Indien, Tyskland, Sverige, Finland og Danmark selvfølgelig) nøjedes vi med at grille og drikke øl. :) Her er lige et skud inden regnen for alvor satte ind:




Den helt store nyåbnede turistattraktion her i Atlanta er Georgia Aqaurium, som derfor naturligvis også skulle besøges. Det var faktisk ret imponerede og bestemt et besøg værd, hvis man skulle komme forbi på disse kanter. Edderkoppe-krabben herunder er ret skræmmende og spænder ca. en halv meter, så den ville jeg nødigt møde i en mørk undervandshule. :)








Dele af spiseklubben inklusive mig selv var også på The Fernbank naturhistorisk museum, hvor de har Chocolate Sundays! Dvs. en udstilling om kakako og chokolade, men også smagsprøver på de forskelige slags - yummy. Desværre var jeg for optaget af at spise chokolade til at tage billeder. :)

Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?