Friday, June 09, 2006

 

Wassup George W.

For at supplere det billede af USA, vi kunne opnå her i syden, valgte Anna, Jens og jeg at tage på en weekendtur til selveste hovedstaden - Washington DC. Turistbøgerne blev studeret flittigt ombord på flyet og vi havde hver især lavet vores egen lille ønskeliste over seværdigheder, som vi formodede kunne give et oplevelsesrigt indtryk. Faktisk, var det lidt snyd, idet jeg sammen med Allan besøgte DC allerede i 2002, hvor vi havde finkæmmet området omkring the Mall til hudløshed. Men det gjorde bestemt ikke noget, idet jeg så stolt kunne anbefale Allans og mit "stamsted" nemlig Stationsgrillen (som mere er en cafe eller restaurant end en egentlig grill) på Union Station, hvor Allan, jeg, Rasmus Blok og en nordmand, jeg ikke lige kan huske navnet på nu, havde siddet og drukket iskolde Sam Adams i de varme sommeraftener tilbage i 2002.

Her er så mine glade rejsekumpaner Jens og Anna, og selvom begge navne klinger dansk, er de begge tyskere af et godt hjerte.




Og så lige nogle knips rundt i DC.




Her the Capitol, som vi også var på rundvisning inde i. For at komme indefor mødte vi troligt frem klokken 8 om morgenen for at stå i kø i nogle timer, og derefter blive vist rundt i ca. en halv time, men det var skam ventetiden værd.




Supreme Court.




The Monument og et glimt af the Mall.




Det Hvide Hus - dog så vi ikke meget til George W. den dag...






Som lidt forberedelse havde jeg inden turen læst den udmærkede biografi om Robert Fitzgerald Kennedy, Johns lillebror af Evan Thomas for lige at genopfriske lidt amerikansk historie. Glimrende og spændende bog, som kommer ind omkring Kennedyerne og: Cuba krisen, mafiaen, Marilyn Monroe, Frank Sinatra, Martin Luther King, Hoover med flere. Så jeg tvang Anna og Jens til også at besøge JFKs grav på Arlington kirkegården, samt RFKs grav som ligger helt for sig selv et stykke væk til venstre for JFKs gravsted med den evige flamme blussende. Jeg er sikker på, at de vil takke mig på et tidspunkt... :)

Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?