Bent i Atlanta

Som jeg fik nævnt i sidste posting, så er jeg flyttet ind til hjertet af Atlanta eller Hotlanta, som det også kaldes i disse dage, idet Inga og Hans fik solgt deres hus. Det viste sig heldigvis, at den gode italiener Giovanni netop skulle tre måneder hjem til Trento, Italien efter veloverstående phdforsvar. Derfor kunne jeg resten af min tid herovre fremleje hans rigtigt indbydende lejlighed, som ligger lige i cafeområdet og 2-3 blokke fra lab'et. Selvom jeg måtte vinke farvel til mit aldeles udmærkede køretøj - den kongeblå Volvo, så gør det nu ikke så meget, da de vigtigste ting nu er i gå-afstand. Her er lige på opfordring nogle skud inde fra lejligheden:






Som vejret er lige nu har det også vist sig at være super fedt med den fælles pool, der også hører med til lejligheden, til en aftendukkert. Om dagen er det simpelthen for varmt...

Og så blev det jo Skt. Hans - d. 23. juni! Jeg var blevet budt ind af Danish American Chamber of Commerce til en afslappet Skt. Hans aften med andre danskere her i Atlanta. Og når vi nu ikke behøvede at indordne os efter andre Skt. Hans aftens arrangementer blev det lige flyttet en dag til d. 24. da flere kunne komme der. :) Det var ret spændende at høre om de forskellige oplevelser folk havde gjort sig i USA, da flere af dem, jeg snakkede med, havde været herovre i over 20 år, men f.eks. stadig tager tilbage til Danmark hvert år ved juletid.








Som traditionen byder det skulle vi selvfølgelig brænde en heks af. Dog kom det på en eller anden måde til at lyde en smule barbarisk da traditionen grundigt og pædagogisk blev forklaret for de amerikanske gæster. Men alle mand jublede og hujede naturligvis da ilden fik tag i den lille dukkeheks, som på elegant vis kom glidende ned af en wire og direkte ned i bålet. Jeg troede dog, at heksen skulle forestille at flyve til Blocksberg et sted i Tyskland, men la' det nu ligge. :)

Så selvom der på bedste amerikanske vis blev serveret hotdogs og burgers, kunne Shubiduas version af Midsommervisen samt en kold Carlsberg sagtens lokke lidt af den ægte Skt. Hans stemning frem.

I sidste uge flaskede det sig så heldigt, at min vejleder professor Kaj G. var til en konference i Chapel Hill, North Carolina, som grænser op til det nordlige Georgia, og derfor var lige i nabolaget... Han lagde naturligvis vejen forbi og overnattede ved mig inden han skulle videre til Danmark. Det var rigtig hyggeligt, at han kiggede forbi, så jeg kunne tale lidt dansk igen og bl.a. kunne blive opdateret med de seneste interne nyheder hjemmefra. :) På Georgia Tech var Blair desværre afsted til konference i Hollywood (af alle steder), men hans kone Beth Mynatt, som iøvrigt også er Blairs chef, havde arrangeret et fagligt program, så Kaj kunne se, hvad der foregår rundt omkring på de forskellige forskningslabs herovre.

På billedet står Kaj med det ene ben ude af døren på vej til lufthavnen, men er lige ved at checke mail en aller sidste gang inden 8-9 timers flytur uden netadgang. :)

Af en eller anden besynderlig grund tror folk omkring mig, at jeg har forstand på eller ligefrem interesse i at holde planter i live, at jeg så at sige har grønne fingre. Mine fingre er desværre ikke grønne, næhh snarere er de efter solskinsturen til Florida blevet en smule nikotin gullige - (en farvenuance som min søster Bitten og jeg selv ser vores hud skifte til efter få timer under solen, og som vi dog har valgt at kalde gyldenbrun). Hjemme i Århus på Allans og mit kontor har vi f.eks. haft en kaktus stående de sidste 2-3 år uden at nogen af os har besværet os med at give den en tår vand, og på trods lever den i bedste velgående. Lige så heldigt gik det ikke da min gode veninde Lene Marie tvang mig til at købe to tulipaner til man gabende tomme vindueskarm i lejligheden på Trøjborg. De stod og var yndige i fjorten dage og stod derefter og var ynkelige i fjorten bagefter, indtil Lene Marie så det og straks gik igang med at plante lidt om. Hun foreslog, at jeg enten kunne smide tulipanløgene ud eller gemme dem til næste år og lave en lille sjov tradition ud af det, hvorefter jeg smed dem ud.

Det var måske anekdoter, jeg burde have fortalt Giovanni, som jeg har fremlejet en virkelig glimrende lejlighed af tæt lab'et, da Inga og Hans (desværre for mig) fik solgt deres hus. Udover lejligheden har Giovanni nemlig overladt to planter i min varetægt - en lille kaktus og en stor palme, desværre har palmen allerede fået et tørstigt blik over sig, da bladene er begyndt at pege faretruende direkte ned mod gulvet. Selvom jeg virkelig vander dem efter forskrifterne!

Senest da Alexandra i sidste uge skulle afsted på en længere konferencetur rundt i Europa, blev jeg corner'et og spurgt, om jeg ikke lige kunne babysitte hendes planter i en månedstid. Og da jeg ikke direkte sagde nej, modtog jeg dagen efter to nye elever i min egen private planteskole - en ubestemmelig slyngplante og en orkide. Orkideen havde heldigvis fået madpakke med, da den slags åbenbart ikke drikker almindeligt vand, men udelukkende en speciel orkide-mikstur. Se selv:



Til min trøst kan jeg se, at Giovanni også holder af tørrede planter, idet han har to knastørre rosenbuketter dekorativt hængende på sin væg. Dog tvivler jeg på, at palmen vil gøre sig lige så fint bemærket i tørret form, så jeg må hellere se at få vokset nogle grønne fingre i en fart. :)

For at supplere det billede af USA, vi kunne opnå her i syden, valgte Anna, Jens og jeg at tage på en weekendtur til selveste hovedstaden - Washington DC. Turistbøgerne blev studeret flittigt ombord på flyet og vi havde hver især lavet vores egen lille ønskeliste over seværdigheder, som vi formodede kunne give et oplevelsesrigt indtryk. Faktisk, var det lidt snyd, idet jeg sammen med Allan besøgte DC allerede i 2002, hvor vi havde finkæmmet området omkring the Mall til hudløshed. Men det gjorde bestemt ikke noget, idet jeg så stolt kunne anbefale Allans og mit "stamsted" nemlig Stationsgrillen (som mere er en cafe eller restaurant end en egentlig grill) på Union Station, hvor Allan, jeg, Rasmus Blok og en nordmand, jeg ikke lige kan huske navnet på nu, havde siddet og drukket iskolde Sam Adams i de varme sommeraftener tilbage i 2002.

Her er så mine glade rejsekumpaner Jens og Anna, og selvom begge navne klinger dansk, er de begge tyskere af et godt hjerte.




Og så lige nogle knips rundt i DC.




Her the Capitol, som vi også var på rundvisning inde i. For at komme indefor mødte vi troligt frem klokken 8 om morgenen for at stå i kø i nogle timer, og derefter blive vist rundt i ca. en halv time, men det var skam ventetiden værd.




Supreme Court.




The Monument og et glimt af the Mall.




Det Hvide Hus - dog så vi ikke meget til George W. den dag...






Som lidt forberedelse havde jeg inden turen læst den udmærkede biografi om Robert Fitzgerald Kennedy, Johns lillebror af Evan Thomas for lige at genopfriske lidt amerikansk historie. Glimrende og spændende bog, som kommer ind omkring Kennedyerne og: Cuba krisen, mafiaen, Marilyn Monroe, Frank Sinatra, Martin Luther King, Hoover med flere. Så jeg tvang Anna og Jens til også at besøge JFKs grav på Arlington kirkegården, samt RFKs grav som ligger helt for sig selv et stykke væk til venstre for JFKs gravsted med den evige flamme blussende. Jeg er sikker på, at de vil takke mig på et tidspunkt... :)