Bent i Atlanta

Sidste uge fandt jeg ud af, at man ikke maatte koere bil med et udenlandsk koerekort i mere end en maaned herovre. Det var nu ikke sa meget boeden, jeg muligvis ville faa, hvis jeg nu blev stoppet af politiet, som var den motiverende faktor, naehh snarere det faktum, at man hoejst sandsynlig ville blive sagsoegt ret grundigt, hvis man skulle vaere saa uheldig at koere sammen med nogen og ikke have sine papirer iroden. Saa derfor var der jo ikke andet at goere end at erhverve sig et vaskeaegte Georgia Driver's License. Jeg havde hoert, at der kunne vaere ventetid paa ca. en ugestid paa den praktiske koereproeve, saa jeg smuttede straks hen til et af koerekortcentrene for at bestille tid. Men sandelig, om ikke jeg blev sat til at tage den teoretiske proeve med det samme ved en af computerne. Heldigvis er reglerne rimeligvis de samme som derhjemme - smaa forskelle er der dog. Herovre maa man f.eks. gerne dreje til hoejre for roedt ved et lyskryds, hvis der ellers ikke kommer nogen. Da jeg saa kom glad og fro hen til den rare mand ved disken efter en vellykket teoriproeve, blev jeg saa igen overrasket da han spurgte om jeg havde min bil med... Og det jeg havde jeg jo saadan set - saa ud i bilen og koere lidt rundt, parallel parkere og trepunktsvending. Den nu flinke dame synes jeg var en rigtig "good driver" og sagde: "Man kan godt se, at du har koert i Europa. Man plejer nemlig ikke at kigge efter cyklister her...", da jeg kiggede over skuldren inden jeg skulle dreje til hoejre. Men det var jo bare godt, og det skulle jeg endelig blive ved med. Saa ca. to timer efter ankomsten og $35 fattigere stod jeg nu med et spritnyt Georgia Driver's License, som holder de naeste ti aar.

Weekenden boed paa hike med Bob og Timur i den nordlige del af "Georgia's jungle" (vi saa endda -maaske- farlige slanger), denne gang ved den lille by Clayton ikke saa langt fra graensen til Tennessee. Paa bedste spejdermaner tog vi afsted fredag eftermiddag, var fremme om aftenen i tide til at slaa telt op, tilberede slagterpoelser over lejrbaal med koelige Samuel Adams oel til og derpaa i posen. Naeste dag gik vi saa afsted og gik langs nogle creeks, det var virkelig flot! Og et par gange gjorde vi holdt for lige at tage en dukkert i de pools, der var ved de smaa vandfald undervejs - det var simpelthen alletiders og ogsaa lidt koldt... Efter en lang dags strabadser sluttede vi turen paa en hyggelig japansk restaurant med masser af Sushi og Asahi. (Billeder fra turen er undervejs... Og de er saa indsat nu)











Om soendagen havde jeg lovet Steven fra kontoret at give en haand med, da han skulle flytte sammen med kaeresten. Det var heldigvis ikke saa langt han skulle flytte - kun en halv blok ned af Myrtle st. i Midtown (for de stedkendte), og da vi var ret mange og han flyttede fra et enkelt vaerelse var det overstaaet paa en halv time. Resten af dagen gik med at inspicere deres nye hus (dvs. underetagen af et byhus). Og som ny ejer af hus med en kaempe porch, havde Steven naturligvis koebt en stor grill, som han daengede til med det ene laekre marinerede stykke koed efter det andet. Det var bare iorden!

Og endelig, som en finale paa en lidt travl uge og weekend - saa crashede min laptop! Aev - og tommelfingeren nedaf til Acer... Lige om lidt skal jeg op til vores lokale computervaerksted, for at se om de kan hente lidt data (som ikke ligger paa backup) ud fra disken... Det haaber jeg sandelig! I mellemtiden har Blair heldigvis laant med en lille HP tablet som "email computer" og en splinterny Dell desktop som arbejdscomputer - dog uden danske tegn, som det nok kan ses...