Bent i Atlanta

Så blev det igen fredag og weekenden står for døren. Men jeg vil nu lige begynde med sidste weekend, hvor Timur, Andreas, Anna og jeg tog et smut til Destin, Florida. Vi drog afsted sent fredag aften og kørte det meste af natten (ja, turen fra Atlanta tager omkring 6 timer), og vi var så fremme tidligt om morgenen. Her startede vi dagen på en lille fiskerestaurant ud til lystbådehavnen med en omgang solid lokal morgenmad, nemlig biscuits and gravy - yummy!




Herefter vi var klar til at slænge os på den mest fantatiske strand, hvor sandet nærmest lignede sne og uden en eneste sten. Det så faktisk en lille smule kunstigt ud på afstand, men den var go´ nok.








Henved solnedgang kom der så nogle nydeligt klædte folk og opstillede planter osv. tæt på, hvor vi havde slået lejr, hvilket vi jo syntes var lidt underligt indtil de gik op for os, at de var igang med at forberede et strandbryllup! Og ganske rigtig noget tid efter kom der flere folk, en gom og tilsidst en også yndig brud.






På lab'et er Blair, Steven og jeg begyndt at samarbejde med nogle folk fra et andet lab, Synaesthetic lab, som ledes af Alexandra Mazalek. Hun tog sin uddannelse i sin tid på Media Lab ved MIT og har været med til at lave mange af de ting, som anses for at være førende indenfor vores felt. Hun er simpelthen bare super skarp, og samtidig rigtig flink. Ja, hun hjalp mig faktisk med at redde min crashede disk. :-)

Sidste uge fandt jeg ud af, at man ikke maatte koere bil med et udenlandsk koerekort i mere end en maaned herovre. Det var nu ikke sa meget boeden, jeg muligvis ville faa, hvis jeg nu blev stoppet af politiet, som var den motiverende faktor, naehh snarere det faktum, at man hoejst sandsynlig ville blive sagsoegt ret grundigt, hvis man skulle vaere saa uheldig at koere sammen med nogen og ikke have sine papirer iroden. Saa derfor var der jo ikke andet at goere end at erhverve sig et vaskeaegte Georgia Driver's License. Jeg havde hoert, at der kunne vaere ventetid paa ca. en ugestid paa den praktiske koereproeve, saa jeg smuttede straks hen til et af koerekortcentrene for at bestille tid. Men sandelig, om ikke jeg blev sat til at tage den teoretiske proeve med det samme ved en af computerne. Heldigvis er reglerne rimeligvis de samme som derhjemme - smaa forskelle er der dog. Herovre maa man f.eks. gerne dreje til hoejre for roedt ved et lyskryds, hvis der ellers ikke kommer nogen. Da jeg saa kom glad og fro hen til den rare mand ved disken efter en vellykket teoriproeve, blev jeg saa igen overrasket da han spurgte om jeg havde min bil med... Og det jeg havde jeg jo saadan set - saa ud i bilen og koere lidt rundt, parallel parkere og trepunktsvending. Den nu flinke dame synes jeg var en rigtig "good driver" og sagde: "Man kan godt se, at du har koert i Europa. Man plejer nemlig ikke at kigge efter cyklister her...", da jeg kiggede over skuldren inden jeg skulle dreje til hoejre. Men det var jo bare godt, og det skulle jeg endelig blive ved med. Saa ca. to timer efter ankomsten og $35 fattigere stod jeg nu med et spritnyt Georgia Driver's License, som holder de naeste ti aar.

Weekenden boed paa hike med Bob og Timur i den nordlige del af "Georgia's jungle" (vi saa endda -maaske- farlige slanger), denne gang ved den lille by Clayton ikke saa langt fra graensen til Tennessee. Paa bedste spejdermaner tog vi afsted fredag eftermiddag, var fremme om aftenen i tide til at slaa telt op, tilberede slagterpoelser over lejrbaal med koelige Samuel Adams oel til og derpaa i posen. Naeste dag gik vi saa afsted og gik langs nogle creeks, det var virkelig flot! Og et par gange gjorde vi holdt for lige at tage en dukkert i de pools, der var ved de smaa vandfald undervejs - det var simpelthen alletiders og ogsaa lidt koldt... Efter en lang dags strabadser sluttede vi turen paa en hyggelig japansk restaurant med masser af Sushi og Asahi. (Billeder fra turen er undervejs... Og de er saa indsat nu)











Om soendagen havde jeg lovet Steven fra kontoret at give en haand med, da han skulle flytte sammen med kaeresten. Det var heldigvis ikke saa langt han skulle flytte - kun en halv blok ned af Myrtle st. i Midtown (for de stedkendte), og da vi var ret mange og han flyttede fra et enkelt vaerelse var det overstaaet paa en halv time. Resten af dagen gik med at inspicere deres nye hus (dvs. underetagen af et byhus). Og som ny ejer af hus med en kaempe porch, havde Steven naturligvis koebt en stor grill, som han daengede til med det ene laekre marinerede stykke koed efter det andet. Det var bare iorden!

Og endelig, som en finale paa en lidt travl uge og weekend - saa crashede min laptop! Aev - og tommelfingeren nedaf til Acer... Lige om lidt skal jeg op til vores lokale computervaerksted, for at se om de kan hente lidt data (som ikke ligger paa backup) ud fra disken... Det haaber jeg sandelig! I mellemtiden har Blair heldigvis laant med en lille HP tablet som "email computer" og en splinterny Dell desktop som arbejdscomputer - dog uden danske tegn, som det nok kan ses...

Jeg blev fornylig kontaktet af et ældre dansk ægtepar (Inga og Hans), der bor her i Atlanta, og som spurgte, om jeg var interesseret i at bo i deres hus, mens de selv var i Danmark sommeren over. Det lød jo umiddelbart besnærende og efter at have besøgt dem (rigtig rare mennesker) og set huset, var der bestemt ikke noget at betænke sig på. Jeg slog til! :)

Da Hans er pensioneret direktør fra Heidelberg US holder han aviserne Wall Street Journal og Financial Times, som jeg nu får ind ad døren hver dag og som faktisk er overraskende interessante aviser (også om ikke finansting). Og ej at forglemme, så holder Inga Billed Bladet, så jeg er velinformeret om royale hændelser og de seneste udviklinger i jetset livet hjemme... :)






Som en ekstra treat kunne jeg få lov at låne deres Volvo V70'er til at køre til Uni i - det er bare rigtig fedt! Og man vænner sig altså lynhurtigt til luksusting som automatgear og A/C.

Jeg bliver mere og mere fristet af tanken, om at slå mig ned her i USA og specielt her i syden med det behagelige klima, da Atlanta ca. ligger på højde med det nordlige Afrika. Dog sker det nok ikke lige inden for de nærmeste to år, idet den danske stat har lavet en aftale med USA om ikke at give arbejdstilladelse til USA inden for de første to år efter, at man har taget en del af sin statsbetalte uddannelse herovre... Det er selvfølgelig for at sikre, at alt for mange ikke bare bliver herovre. Og det er vel sådan set OK og forståelig nok, at staten gerne vil have, at man kommer tilbage til Danmark og betaler lidt tilbage for den gratis uddannelse.

Men motivationen for at blive i Danmark er klart pga. familie, venner og gode kolleger og ikke pga. arbejdsmulighederne, da der er mange flere penge til forskning her, heller ikke pga. mulighederne i det private erhversliv, da der faktisk ikke rigtig eksisterer veletablerede R/D-afdelinger (Research and Development) indenfor datalogi i dansk erhvervsliv, og lønnen er der vist ingen grund til at nævne... Det er da lidt ærgeligt.

Her er lige en nørde-ting. :-) Nemlig en rigtig smart måde at starte sine programmer op. Efter nu selv at have brugt det i nogle uger, kan jeg slet ikke ikke forestille mig at gå tilbage til den langsommelige Start-Menu i Windows, der skal folde sig ud osv. Næ nej, med AppRocket trykker man Alt+Space og så dukker en lille søgebar op, hvor man så tapper navnet på det program man vil starte op. AppRocket matcher løbende, så som regel er to-tre bogstaver nok.

Prøv selv AppRocket her: http://www.candylabs.com/approcket/

Så er det vist på tide at skrive lidt på bloggen igen. :) Siden sidst er Jesper og Bjarke kommet tilbage fra deres deres famøse roadtrip, som faktisk gik over al forventning! De nåede frem i fin stil til Las Vegas og videre til Los Angeles, og var også lige et smut i Mexico undervejs. Et lille kiks var dog, at de havde set forkert på deres billet fra Atlanta til Kuwait, og kom en dag forsent til afgang - Ups... Så vi blev nødt til at ringe direkte fra min mobile telefon over HOK i Danmark ned til kommandocentralen i Al Hartha, Irak for at fortælle, at Jesper og Bjarke lige kom lidt senere, og at militær politiet ikke behøvede at rykke ud i denne omgang... Heldigvis var der to passagerer, der ikke dukkede op til den næste afgang, så de kom næsten ikke forsent tilbage til Kuwait.

Det var også nu ved at være tid til, at Allan skulle tilbage til Danmark igen. Men inden da skulle vi selvfølgelig på Coca Cola museet for at se gamle reklamer og få smagsprøver på alverdens cola af-arter. Og det er lige nøjagtig, hvad Allan er i færd med på billedet herunder. Vi nåede også lige at spise farvel-middag med den gode Bob, hvor vi naturligvis havde forberedt den delikate danske dessert rød grød med fløde, som netop står på bordet, da jeg tager billedet nedenfor (læg mærke til Bobs skeptiske øje). :)










Efter, at Tobias nu havde været her i 9 måneder, var hans udløbsdato også ved at tæt på. Det fejrede vi på kontoret ved, at Blair bød på en aperitif bestående af go' whiskey, risvin og hvad han ellers lige havde stående på sit kontor af spiritus. :) (Det skal lige siges, at de plejer at være lidt hys med alkohol herovre, men ikke lige Blair) Derpå bød han alle mand på restaurant og os, der så havde lyst, fortsatte rundt i byens natteliv... Dermed blev Tobias sendt godt afsted til München, og jeg kommer vist til at savne den knasende lyd af chips på kontoret (se billedet) og hans tunge tyske accent. :)

Tilsidst lige et snapshot af den lokale flod, der løber igennem Atlanta: Chattahoochee River. Vejret er lige nu helt perfekt - dvs. 20-25 grader, så i weekenderne tager Bob, Timur, Anna, Phillip (kontor makker) og mig på små udflugter i terrænet. Det er jeg bestemt ikke blevet træt af endnu!