Wednesday, April 12, 2006

 

Vivaaa Las Vegas!

Da Bjarke og Jesper havde planlagt en roadtrip tværs over USA her fra Atlanta til Las Vegas (~2000 miles), så gik der ikke lang tid før vi skulle rundt og sparke dæk til den kommende rejse. Og sandelig om vi ikke fandt en rigtig amerikanerflyder til den nette sum af $1000! En Ford Mercury Grand Marquis fra 1990 - sikke et syn og sikken motorlyd, når de 8 cylindre pumper derudaf (som kan præstere et godt stykke over 200hk). Den har en rimelig blød undervogn, og det føles lidt som om, man styrer en vandseng med hjul... Den er dog gennemført cool, og er lige i skabet til de to herrer.

Inden afrejsen var vi på en rigtig southern diner - Waffle House - med båse, barstole ved disken og "morgenmad" 24/7.

Se selv bilen her:












Faktisk hørte jeg også senere, at lige den her model går under navnet Ford Mercury Grand'ma, fordi den oftest køres af ældre damer, fordi de tror, at de ikke kan komme til skade i den, nu når den er så stor...

Det seneste nyt fra deres roadtrip er, at de er nået Phoenix, Arizona, og er dermed ca. en dagsrejse fra Vegas - godt kørt! Og eftersom de nu allerede har brugt penge på langsomme biler, er tiden vel kommet til de hurtige damer. :-)

Friday, April 07, 2006

 

Bjarke på besøg

I denne uge kom lillebror og hans kammerat Jesper på besøg direkte fra Al Hartha i Irak over Amsterdam og til Atlanta, hvor jeg hentede de to kortklippede soldater i lufthavnen. (Faktisk, var der lidt forvirring omkring, hvilken Jesper, der var blevet dræbt i Irak, og hvilken der skulle med Bjarke hertil Atlanta.) Men ihvertfald dukkede de trætte op efter ca. 30 timers rejse, hvor jeg selvfølgelig bød dem velkommen med en burger og kold øl på det lokale sted Gordon Biersch på en svedende varm aften.

Dagen efter var Bjarke, Jesper, Allan og jeg rundt i byen for at se den lidt nærmere an, og for at komme på Coca Cola museet (Coca Cola har jo som bekendt hovedsæde her i Atlanta). Men da vi endelig fandt museet havde de lukket - æv... Vi fik dog set lidt af byen - og her er nogle stemningsbilleder:












På det sidste billede kan man se Bank of America Plaza, der er 312m højt og hvor topspiret er dækket af 23 karat bladguld. Det er en pænt stor bygning. :-)

Sunday, April 02, 2006

 

På hike i Georgias bjerge

Først lige en episode fra ugen der gik:

Midt i denne uge efter frokost på en af de lokale spisesteder, fandt jeg til min store ærgelse ud af, da vi var kommet hen til kontoret igen, at jeg havde tabt min tegnedreng - ak og ve... Det var ikke lige så heldigt at miste Visa kort, kørekort, sygesikringsbevis og mit nyligt anskaffede GaTech ID kort.

Og for at gøre ondt værre, blev vi bedt om at vise ID, da vi om aftenen var på den udmærkede burgerrestaurant The Vortex for at få os en saftig burger og en kold øl - dvs. en kold cola til mig. :-)

Heldigvis dukkede min tegnebog op igen efter et par dage, idet en venlig sjæl havde indleveret den på universitetets administration (dog havde vedkommende også selv taget sin findeløn, men ok) - Phew, rart at have sine kort tilbage.

Her i weekenden var Timor, Allan og jeg, så inviteret op i bjergene på en dagshike, som blev ført af den navnkundige Bob. Det var lidt nord for Atlanta på Tray Mountain, hvor der går en direkte trail (Appalachian Trail) herfra Georgia og helt op til staten Maine, som ligger et godt stykke nord for New York. Det er rimelig langt... Og vi nøjedes da også med kun at vandre nogle miles af trail'en.





På det sidste billede sidder Bob og vi andre og svaler fødderne i en af de mange bække, der løber ned af bjerget. Det var en rigtig god tur, og min blåspejder fortid blev straks genoplivet. Jeg tror ikke det var sidste gang, bjergene omkring Atlanta skal udforskes på den måde. :-)

This page is powered by Blogger. Isn't yours?